Rabat på ejendomsskat efter 2021

Når de nye ejendomsvurderinger og nye satser for ejendomsværdiskat og grundskyld slår igennem i år 2021, så er der en række boligejere, som vil blive hårdere beskatter end hvad de gamle regler ville have regnet sig frem til i 2021. For at disse boligejere ikke risikerer at skulle gå fra hus og hjem, da de har baseret deres ejendomskøb på de tidligere regler, så vil regeringen indføre en rabat på boligskatten for boligejere, som har købt bolig før 2021.


Så meget udgør rabatten

Rabatten på de samlede ejendomsskatter i 2021 for de boligejere, som får højere boligskatteregninger, vil udgøre forskellen mellem hvad der skulle have været betalt i 2021 med den gamle skatteordning og så skattebeløbet med den nye ordning. Altså slipper boligejerne med samme beskatning i 2021, som de ellers skulle have betalt.

Rabatten gælder hvert efterfølgende år, så længe at det er den samme person, som ejer boligen. Lige så snart at boligen sælges, så vil rabatten bortfalde. Rabatten korrigeres ikke årligt med de generelle prisstigninger, så langsomt vil rabatten blive mindre og mindre værd.

Samtidig skal det også nævnes, at den største forskel på den gamle og nye skatteordninger, er at de nye ejendomsskatter kommer til at følge prisudviklingen på boliger. Dvs. at på længere sigt, så vil beskatningen af boliger altså stige generelt med prisstigningerne. Dette kompenserer rabatordningen selvsagt ikke for.


Boligejere, som bliver beskattet lavere med de nye ordninger

Der vil også være mange boligejere, som kommer til at slippe billigere i skat. De vil blot opleve, at få sænket deres samlede ejendomsskat betalinger i forhold til hvad de ellers skulle have betalt i 2021.




Prøv vores boligskat beregner


boligskat beregner


Har du en ejerlejlighed i dag eller påtænker du at købe ejerlejlighed, så find her ud af hvor meget boligskatterne forventes at stige.

Læs mere her


Beregninger foretaget på bolig.guide og beslutninger foretaget på baggrund af informationer på sitet er på brugerens eget ansvar og der tages forbehold for eventuelle beregningsfejl. Bolig.guide kan ikke stilles ansvarlig for eventuelle tab eller andre forhold heraf. Vi anbefaler at søge professionel rådgivning.

Læs mere her