Når du skal i banken for at låne penge til f.eks. en ny bolig, så vil du helt sikkert blive præsenteret for begrebet rådighedsbeløb. Det dækker over hvad du har tilbage til dig selv og familie efter betaling af alle dine faste udgifter til bolig, bil, forsikringer, lån, fagforening osv. Dette beløb må ikke være alt for lavt, da banken ellers vil vurdere, at du ikke har nok penge til dig selv og din familie til madvarer, tøj, gaver osv. og altså derfor ikke vil kunne opretholde en alm. levestandard.

Sådan beregnes dit rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet beregnes ved at tage husstandens samlede indtægter efter skat og herefter fratrække dine faste udgifter. I praksis kan man sige at rådighedsbeløbet er det, som du har tilbage, når du har betalt alle dine regninger. Nedenfor har vi listet hvad de faste udgifter typisk dækker over:

• Låneydelser
• Forsikring
• Biludgifter
• Vand, Varme og el til boligen
• Vedligeholdelse af bolig
• Fagforening og A-kasse
• Daginstitution
• TV- og mobil abonnementer
• Medicin
• Tandlæge
• Kontaktlinser/briller

Rådighedsbeløbet beregnes månedligt.

Hvad skal rådighedsbeløbet bruges til?

Banken bruger det udregnede rådighedsbeløb helt centralt i deres kreditvurdering af dig og om du kan sidde trygt og godt økonomisk i den bolig, som du har udset dig og ønsker lån til. Banken ønsker ikke, at du sætter dig økonomisk alt for stramt og således kan risikere ikke at kunne betale dine regninger til banken. Rådighedsbeløbet skal kunne dække dine udgifter til nedenstående ting i hverdagen:

• Mad og drikke
• Husholdning
• Gaver
• Tøj
• Rejser
• Opsparing
• Café og restaurant
• Andet

Hvis banken vurderer, at du ikke har nok tilbage til ovenstående efter at du har betalt dine faste udgifter, så er konklusionen typisk at du skal finde en billigere bolig at købe og dermed ikke kan låne til det hus, som du set på.

Hvor meget skal man have i rådighedsbeløb?

Bankerne har typisk forskellige mål for hvor stort et beløb, som du skal have tilbage efter dine faste udgifter og det afhænger selvfølgelig af om du er gift eller single og om du har børn, herunder også hvor mange. En god tommelfingerregel er, at du som single skal have ca. 5-6.000 kroner til dig selv, mens at et par uden børn skal have 8.500-10.000 kroner til sig selv i rådighedsbeløb.

Grunden til at det ikke er dobbelt så meget, skyldes at man godt kan spare en del på f.eks. husholdning, gaver, mad osv, hvis man er to om at dele udgifterne. Derudover har singler sandsynligvis også flere udgifter til café og restaurantbesøg i forhold til par med eller uden børn.

Hvis man har børn, så stiger kravet til rådighedsbeløbet med 2.500 kr. pr. barn.

Beregn dit påkrævede rådighedsbeløb

Du kan udregne hvor meget, som du og din husstand skal have i rådighedsbeløb ud fra din familie sammensætning nedenfor.

Rådighedsbeløb single: 5.000-6.000 kr.
Rådighedsbeløb for par: 8.500-10.000 kr.
Rådighedsbeløb pr. barn: 2.500 kr.

Læg dit boligbudget og vurdér om dit rådighedsbeløb er stort nok

Når banken udregner dit rådighedsbeløb, så tager den højde for dels dit helt almindelige privatbudget, men også budgettet for den bolig, som du ønsker at købe. Her vil udgifter til lån, vedligeholdelse, skatter og el, varme og vand variere alt afhængig af den enkelte bolig. Derfor vil banken udregne dit rådighedsbeløb ud fra hver enkelt boligsag, som du præsenterer dem for. Den største ydelse er typisk udgifterne til lånet, så hvis dit udregnede rådighedsbeløb ikke er stort nok, så kan banken godt finde på at sige at du gerne må kigge efter en lidt billigere bolig, typisk i et prisinterval.

Men du kan faktisk selv lægge dit budget på forhånd og på den måde vurdere om du selv og evt. banken vil synes at du har alt for lidt tilbage efter betaling af dine faste udgifter. Prøv vores gratis boligbudget skema her.

Prøv vores boligskat beregner